Skip til primært indhold

Cochlear Implant

Hørerådgivningen tilbyder sproglig og auditiv undervisningsforløb, til borger der har fået et Cochlear Implant. Målet med undervisningsforløbet er at sikre det bedste mulige udbytte af implantatet.

Cochlear Implant (CI) er et implantat, som kan afhjælpe svære høretab, når et høreapparat ikke længere giver tilstrækkeligt effekt.

Et CI består af en udvendig processor samt et indopereret implantat med en elektrode, der er lagt ind i Cochlea (høresneglen). Elektroden stimulerer hørenerven og derved skabes en ny form for hørelse, som man skal lære at udnytte.

I forbindelse med en CI operation tilbydes CI-undervisningsforløb på CKV Høre, for at sikre det bedst mulige udbytte af implantatet. Undervisningen gives altid som eneundervisning og varer 3-6 måneder. Undervisningsforløbet tilpasses den enkeltes behov undervejs og afhænger af udviklingen af hørelsen med CI.

Alle kommende CI brugere kommer til en CI-forsamtale på CKV for information om CI-forløbet inden en eventuel operation.

Se nedenstående video, hvor Jesper fortæller om sit rehabiliteringsforløb.

Vi møder Jesper ca. 1 1/2 år efter operationen og undervisningsforløb. Jesper fortæller om forventninger og udfordringer i rehabiliteringen og de resultater han har opnået.

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

APPFWU02V