Skip til primært indhold

Hjernerystelse

Hvert år rammes ca. 25.000 danskere af en hjernerystelse.

Heldigvis slipper de fleste godt fra ulykken, og er fri for gener efter nogle uger. Et fåtal er imidlertid så uheldige, at de efter flere måneder stadig har problemer fx med følgende:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Sløret syn
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesproblemer

Nogle har så voldsomme problemer, at de har svært ved at passe deres arbejde eller studie.

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder jobcentrene en tværfaglig udredning, rådgivning og undervisning af borgere, der har betydelige gener efter en hjernerystelse. Teamet, der forestår udredning og efterfølgende undervisning, er uddannede: audiologopæd, neurooptometrist, fysioterapeut, talepædagog og synskonsulent.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os. Husk at skrive dit telefonnummer i mailen, så vil du blive ringet op. Jobkonsulenterne og jobcentrenes nøglepersoner er velkomne til at kontakte os for yderlig information.

Du kan ved at klikke på denne linje hente folderen "Hjernerystelse - til fagpersoner" 

Hvis du som fagperson ønsker at henvise en borger til os for udredning for følger efter hjernerystelse, kan du benytte nedenstående henvisningsskema. Udfyld alle felter, gem skemaet på din computer, og send det til os som vedhæftet fil. 

Klik på denne linje for at hente henvisningsskema for udredning for følger efter hjernerystelse

APPFWU01V