Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Hjælpemidler

Hjælpemidler

Synskonsulenterne kan være behjælpelige med afprøvning af hjælpemidler. Nogle vil kunne søges i kommunerne, mens andre betragtes som forbrugsgoder og dermed er borgerens egen udgift.
• Telefoner
• Ure
• Orienteringshjælpemidler
• Lydbøger
• Hobby
• Radio og TV
• Hjælpemiddelforhandlere

Telefoner:

Generelt:
Både indenfor fastnettelefoner, trådløse telefoner samt mobiltelefoner eksisterer der produkter, som er specielt velegnede til blinde og svagsynede.
Synskonsulenten kan vejlede i, hvilke apparater der aktuelt findes på markedet, som tilgodeser den enkeltes behov og problemstillinger bedst muligt.

Se f.eks. på www.Doro.com eller www.telecall.dk
YouSee har en handicapservice, der kan kontaktes ml. kl 8.30 og 11 på tlf: 80 80 26 26.

Ure:

Generelt:
Svagsyns ure med stor urskive, tydelige tal, kraftige visere og god kontrast mellem urskive og visere forhandles både hos særlige hjælpemiddelforhandlere og i almindelig handel.
Ure med dansk-/ tysk-/ eller engelsk tale og ure med følbare visere, minut- og timepunkter forhandles af hjælpemiddelforhandlere.
Eksempel på svagsynsur: Arsa Jumbo
Eksempler på talende ure: Voice 2000  og CombiVox
Eksempel på punktur: Arsa herreur

Orienteringshjælpemidler:

Hovedtyper af stokke, som anvendes af blinde og svagsynede er:
Markeringsstokken – en hvid sammenklappelig stok, der markerer overfor omverdenen at brugeren er svagsynet. Markeringsstokken anvendes fortrinsvis af svagsynede.
Mobilitystokken – en lang stok, som den blinde eller stærk svagsynede bevæger foran sig i et bestemt mønster. Mobilitystokken bevirker, at brugeren opdager niveauændringer og forhindringer.
Hvid støttestok – støttestok med hvidt reflekterende materiale, der både giver støtte og markerer synsnedsættelsen.

Lydbøger:

Digitale lydbøger og tidskrifter kan lånes via det lokale bibliotek, Kristelig Lydbibliotek og / eller NOTA. Synskonsulenten kan være behjælpelig med indmeldelse i NOTA og med afprøvning af egnet digital lydbogsafspiller i Daisyformat.
Se mere på www.nota.dk  Tlf: 39 13 46 00

Hobby:

Både indenfor syning og gør-det-selv aktiviteter kan man med fordel anvende særligt udformede hjælpemidler. F.eks. hjælpemidler til symaskinen, vaterpas med lyd og målebånd med følbare markeringer.
Indenfor spil til blinde og svagsynede findes forskellige former for brætspil og kortspil. Se nærmere under forhandlere.

Radio og TV:

Hvis man anvender forskellige radioprogrammer, kan man med fordel anskaffe sig en radio med faste stationer.
Har man problemer med at se billederne og tekst på sit fjernsynsapparat, kan man placere sig ca. en meter fra skærmen. Dette kan eventuelt suppleres med TV briller, se under Optik.

Synstolkning
Synstolkning er et særligt lydspor, som sendes samtidig med billedsiden til et tv-program. Synstolkningen beskriver, hvad der sker i programmet. Fx beskrives det vrede blik mellem to personer, en biljagt eller en smuk solnedgang. På den måde kan du følge med i programmet, selvom du ikke kan se billederne. Beskrivelserne er lavet sådan, at de ikke forstyrrer udsendelsens originale lyd.
I dag finder man synstolkning på kanalerne DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn. Hvis der er lavet synstolkning til et program, kommer det ekstra lydspor automatisk frem, når du er på kanalen. Det er forskelligt, hvordan man finder kanalen. Det afhænger af, om man modtager tv via antenne eller kabel-tv.

• Digitalt kabel-tv: Du kan finde oplysninger om synstolkning på dit tv-selskabs hjemmeside
• Antenne-tv: Hvis du ikke kan finde kanalen "DR1Syn" på antenne-tv, skal tv-modtageren måske tunes (foretag ny kanalsøgning).
• Digital tv-boks: Når DR sender programmer med synstolkning, kommer der en ekstra kanal i program-guiden. Den hedder som regel "DR synstolkning".
• On-demand og app: Læs om synstolkning on-demand og via transportable devices her: 
http://www.dr.dk/service/tilgaengelighed/synstolkning/synstolkning-demand-og-app

På DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn kan der ligeledes aktiveres en talesyntese, som læser underteksterne højt hver gang der tales et andet sprog end dansk. Læs mere om oplæste undertekster her: https://www.dr.dk/service/tilgaengelighed/oplaesteundertekster

 

Hjælpemiddelforhandlere:

• Hjælpemidler for handicappede A/S
 Sofiendalsvej 88, 9200 Aalborg SV
Tlf. 9895 4244,
hfh@synsnerven.dk
www.synsnerven.dk
 
• Butik KIK
 Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
• Tlf. 3646 1960,
mail@butikkik.dk
www.butikkik.dk
 


Siden er sidst opdateret 24-7-2018
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi