Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Trykmåling

Trykmålingsudstyr på CKV, Mobilitet

Det er muligt at få foretaget trykmåling af sædepude på CKV, Mobilitet. Trykmålingerne vil overvejende blive anvendt som et supplement til siddestillingsanalyser og i forbindelse med opfølgning og afprøvning.

Med det nye trykmålingsudstyr har vi desuden mulighed for at måle interfacetrykket, når borgeren kører i kørestolen og sidder på bilsædet.

Med en trykmåling kan man:

  • Skabe sig et overblik over trykfordeling og eventuelle asymmetrier
  • Sammenligne forskellige sædepuder
  • Sammenligne forskellige korrektioner i kørestolen
  • Tydeliggøre overfor borgeren hvad der sker, når han/hun sidder


En trykmåling bør ikke stå alene, men skal ses som et redskab, der kan understøtte det, man afdækker i en analyse af siddestillingen. Kun ved at foretage en grundig analyse kan man få klarhed over, om man kan ændre på de forhold, der giver et uhensigtsmæssigt tryk.

En trykmåling kan ikke måle shearkræfter, og derfor er analysen af siddestillingen vigtig, når der er problemer med tryk eller tryksår.

Trykmåling på CKV, Mobilitet foretages uden beregning.


Siden er sidst opdateret 27-11-2015