Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Aktuelle aktiviteter

Her kan du læse mere om de aktiviteter der afholdes ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi
 

 

Jobdag for blinde og svagtseende - til dig der er, eller skal, i arbejde

Synsrådgivningen på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense inviterer d. 11. november til jobdag for blinde og svagtseende fra hele Region Syddanmark,

lørdag den 11. november kl. 10.00 – 15.30 på adressen: Synsrådgivningen, Heden 11, 2 sal, 5000 Odense C


Invitationen gælder dig der er i job, er under uddannelse eller som ønsker at komme i arbejde.

Dagen vil byde på et spændende foredrag ved praktiserende psykoterapeut, forfatter og coach, Christel Sonne Rasmussen.
Christel, der er blind, fortæller dels om sit eget arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende, og om hvordan man som synshandicappet kan håndtere udfordringer og dilemmaer på arbejdspladsen.

Dernæst vil en repræsentant fra det lokale jobcenter informere om den lovgivning jobcentrene arbejder ud fra, samt hvilke særlige ordninger, der findes for borgere med funktionsnedsættelser i job.
 
Herefter vil CKV’s synskonsulenter Per Mortensen og Mette
Hansen fortælle om de vigtigste aspekter ved korrekt belysning på arbejdspladsen, og om hvordan og hvorfor ergonomien påvirker vores arbejdsdag.
 
Til sidst vil deltagerne få mulighed for at se nærmere på de hjælpemidler, der kan hjælpe med til at kompensere for en synsnedsættelse ude på arbejdspladserne. 
 
Program for dagen:

10:00 - 10:05        
Afdelingsleder v. Synsrådgivningen, Lis Fløe Pedersen, byder velkommen og fortæller om dagens arrangement

10:05 - 11:30        
Foredrag ved psykoterapeut Christel Sonne Rasmussen 

11:30 - 12:30        
Frokost

12:30 - 13:30        
Det lokale jobcenter informerer om særlige ordninger for borgere med funktionsnedsættelser, der er i, eller skal i, job.

13:30 - 14:10        
Foredrag om lys på arbejdspladsen v. synskonsulent Per Mortensen

14:10 - 14:20        
Pause

14:20 - 14:50        
Foredrag om ergonomi v. synskonsulent Mette Hansen. 

14:50 - 15:25       
Introduktion til nye hjælpemidler

15:25 - 15:30       
Afrunding og tak for i dag 
 
Der vil være kaffe og vand i løbet af dagen, og mulighed for at købe en sandwich og en sodavand for 50 kr.

Man kan kun deltage efter forudgående tilmelding, og da der er et begrænset antal pladser, fordeles disse efter først til mølle princippet. Husk at meddele, hvorvidt du ønsker at købe en sandwich ved tilmelding til Susan Linke på e-mailadressen:
susan.linke@rsyd.dk

 

 


Siden er sidst opdateret 6-10-2017
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi