Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


CKV Høre - Mindfulness kan være effektivt mod tinnitus

Tinnitus opleves af op til 15% af befolkningen. De fleste oplever kun tinnitus, hvis der er særligt roligt omkring dem, eller hvis de har været til en støjende fest. Men en mindre gruppe oplever dagligt tinnitus som meget generende og begrænsende for deres hverdag og søvn. Gruppen oplever flere negative tanker. De undgår ofte situationer med mange mennesker eller høje lyde.

Tinnitus har sjældent en medicinsk eller fysisk årsag, der kan behandles, hvorfor den gængse behandling kan være af terapeutisk eller psykologisk art. I denne undersøgelse blev en større gruppe mennesker med kronisk og meget generende tinnitus udsat for enten afspændingsterapi eller mindfulness-terapi. Programmet kørte over 8 uger og involverede 8 ugentlige øvelser á 120 minutter, og der deltog alt 75 personer. Efter 8 uger viste resultaterne, at begge grupper fik det bedre både i sværhedsgrad og lydstyrke, og de havde færre psykologiske problemer som angst, depression osv. Mindfulness-gruppen oplevede også, at tinnitus blev lettere at leve med, at de havde færre negative tanker, mindre undgående adfærd og øget accept af tinnitus. Denne effekt sås både kort tid efter studiet og på længere sigt (efter 6 måneder).

Læs mere på hear-it.org hjemmesiden:
https://www.hear-it.org/mindfulness-may-help-people-tinnitus
eller på den engelske avis The Guardians hjemmeside: https://www.theguardian.com/society/2018/jul/01/tinnitus-mindfulness-new-treatment-study.

Du er også velkommen til at kontakte CKV Høres hørekonsulenter, hvis du vil vide mere om, hvordan Mindfulness kan være et godt redskab til at leve med tinnitus.
 


Siden er sidst opdateret 19-9-2018
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi