Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Kursus i Børneyoga 1 - for fagfolk, som arbejder med børn

Der er stor efterspørgsel på metoder og materialer, som kan give enkelte eller flere børn sansemæssig ro og fysisk forankring.

Kurserne, vi afholdt i foråret, har været en meget stor succes, så derfor indbyder vi endnu engang til Børneyoga 1.

Når børn har ro i deres krop, har de langt større overskud til at regulere deres følelser, koncentrere sig og være i fokus.Børn som er fysisk forankrede, har lettere ved at lære og være sammen med hinanden i fællesskaber, som udvikler dem.

Jeg har skaffet to meget kompetente undervisere, som har tilrettelagt et program, der på ganske kort tid (2 timer) giver dig en solid basis, som du let kan arbejde videre med. Begge instruktører er fysioterapeuter ved PPR og har Børneyogauddannelse fra ”Lille Yogahus” i København. De har stor erfaring med at undervise børn og voksne i Børneyoga.

 

”Få inspiration til at bruge Børneyoga i din børnehave eller dagpleje.

Børneyoga bruges til at give børnene en tiltrængt pause i løbet af en ofte hektisk hverdag med masser af lyd, synsindtryk og aktivitet.

Børneyoga bliver således et redskab, som de voksne kan bruge, når det mærkes på børn og voksne, at der er behov for det.

Gennem børneyogaøvelserne lærer børnene at mærke deres krop, at kunne koncentrere sig og være i ro. De udvikler motorikken, får styrke, stabilitet og smidighed. De bliver mere opmærksomme på sig selv og på hinanden. Du prøver en børneyogalektion på egen krop, og får teori og ideer til øvelser og materialer – lige til at gå hjem og prøve af.” 

Børneyoga 1 - for fagfolk afholdes:

Onsdag 30. januar 2019

kl. 9.00 - 11.00 eller kl. 13.00 - 15.00

Onsdag den 13. marts 2019

kl. 9.00 - 11.00 eller kl. 13.00 - 15.00

hos:

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV),

Heden 11, 5000 Odense C.

 

Tilmelding skal ske senest 10 dage før kursusstart via:

www.ckv.plan2learn.dk

I februar og marts tilbyder vi fortsættelsen til dette kursus, Børneyoga 2, og i maj udbydes der et særligt kursus rettet mod ansatte i skoler og SFO'er. Disse vil blive annonceret her på hjemmesiden, på vores Facebookside og via vores nyhedsbrev.


Siden er sidst opdateret 19-12-2018
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi