Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden

Center for Kommunikation og VelfærdsteknologipilAfdelingerpilCenter for Kommunikation og Velfærdsteknologi, OdensepilNyhederpilCKVs egen Pipper Holler er af det nationale fællesskab LykkeLiga blevet udråbt til årets lykkebringer

CKVs egen Pipper Holler er af det nationale fællesskab LykkeLiga blevet udråbt til årets lykkebringer

Hvert år uddeler LykkeLiga prisen som årets lykkebringer til en person, der har ydet en særlig indsats for at hjælpe børn med særlige udfordringer. I år faldt valget så på Pipper, der både kan nyde den flotte titel og se frem til at bruge det medfølgende rejsegavekort på 10.000 kr.

Pipper Holler har arbejdet 25 år med børn med specielle behov - de seneste 15 år i Legeteket på CKV, hvor hun er en agtet og kompetent sparringspartner for mange fagpersoner såvel som for forældre og børn. Legeteket er fortrinsvis for børn op til 7 år, der kræver særlig stimulation og opmærksomhed for at trives. Legeteket er fyldt med udviklingsorienterede materialer, pædagogisk legetøj og spil, og kombineret med Pippers kreativitet og viden giver det et sted, hvor mange fagfolk søger hen for at få sparring og inspiration til at give det enkelte barn stimulation og udviklingsmuligheder. Mange forældre og børn er faste gæster i Legeteket, og Pipper har fået Legeteket til at vokse. Flere og flere børn, pårørende og fagfolk er brugere af Legeteket. CKV´s egne børnekonsulenter bruger flittigt Pipper til sparring, når det drejer sig om svære og komplekse børnesager. Pipper er god til at stille de rigtige spørgsmål, og har mange og gode løsningsforslag.

Alle vi kolleger på CKV er stolte over at arbejde sammen med årets Lykkebringer, og vi ønsker Pipper stort tillykke med den flotte udnævnelse.

Du kan læse mere om LykkeLiga her: http://lykkeliga.dk/
 


Siden er sidst opdateret 3-6-2019
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi