Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden

Center for Kommunikation og VelfærdsteknologipilAfdelingerpilCenter for Kommunikation og Velfærdsteknologi, OdensepilNyhederpilCKV Syn - Jobdag for dig, der er blind eller svagtseende, og som er i job, under uddannelse eller som ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet.

CKV Syn - Jobdag for dig, der er blind eller svagtseende, og som er i job, under uddannelse eller som ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet.

Dagen byder bl.a. på det fantastisk spændende foredrag ”Alting handler om indstilling” ved foredragsholder Søren Holmgren, der driver konsulentfirmaet itoi (eye-to-eye). Søren arbejder til daglig som konsulent og sparringspartner for en lang række virksomheder, inden for bl.a. salg, ledelse, præstation, organisation, forretningsstrategi og motivation. Han har også afholdt over 1000 foredrag i 15 forskellige lande. Når Søren fortæller om, hvordan han som blind har opnået sin store, internationale succes, er du sikret en både gribende, humoristisk og inspirerende oplevelse. Du vil også få mulighed for at høre om nye hjælpemidler og tiltag på CKV Syn og for at møde flere af vore dygtige synskonsulenter, IT-konsulenter og optometrister.

 

Program for dagen:

10:00 – 10:15  Velkommen til CKV
10:15 – 11:35  Foredrag ved Søren Holmgren
11:30 – 12:30 Frokost
12:30 – 13:20 Workshops
13:20 – 13:30 Pause
13:30 – 14:20 Workshops
14:20 – 14:30 Pause
14:30 – 15:20 Workshops
15:20 – 15:30  Spørgerunde og afslutning

 

I år har vi følgende emner som mulige workshops:

1. Mobiltelefoner til blinde/svagtseende
2. CKV’s lyslaboratorium
3. Filter og forstørrende optik
4. Elektroniske briller

 

Ved tilmelding skal du angive en første og anden prioritering for, hvilke to workshops du er mest interesseret i. Ved for få tilmeldinger til en workshop, kan emnet udgå. CKV byder på kaffe og vand i løbet af dagen. Der er også mulighed for at tilkøbe en sodavand samt en sandwich til frokostpausen for 50 kr. Deltagelse i selve arrangementet er gratis, men kræver forudgående tilmelding. Husk i din tilmelding at meddele, hvis du har en ledsager/et familiemedlem med, hvad din første- og anden prioritering er i forhold til workshops, samt om du ønsker at købe frokost.

 

Tilmeld dig hos Susan Linke på e-mailadressen: susan.linke@rsyd.dk.
Hvis du ikke hører andet fra os, kan du regne med, at du er tilmeldt.
Vi glæder os til at tilbringe en spændende og informativ dag sammen med jer.


Siden er sidst opdateret 2-8-2019
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi