Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Videokontakt i corona-tiden skaber ny læring

De fagprofessionelle og borgerne har mødtes online via Region Syddanmarks sikre videoforbindelser under corona-lukningen.


En fælles erfaringsudveksling d. 5. juni på video for alle de fagprofessionelle skabte fælles læring og stor entusiasme, især fordi det viser sig, at videokontakter kan skabe merværdi for borgerne i stedet for afsavn.

Videokontakt giver bl.a. mulighed for at mødes oftere og i kortere tid sammenlignet med den sædvanlige praksis før corona-lukningen.
Holdundervisning for pårørende via video giver mulighed for flere deltagere uden øget smitterisiko, fordi de pårørende stadigvæk er hjemme.
Forældre og andre pårørende til voksne borgere har oplevet en ændret positiv mulighed for at følge undervisningen og modtage vejledning på tidspunkter, hvor de havde bedst tid.
Borgerne har sparet tid og kræfter ved ikke at skulle komme til fysiske møder på Heden 11 og ældre borgere i længere undervisningsforløb modtager videoundervisning i trygge rammer derhjemme. En videokontakt er bedre end en telefonsamtale, fordi man kan se hinanden.

Erfaringerne viser også, at relationen mellem den fagprofessionelle og borgeren er vigtig. Det betyder, at der i mange tilfælde vil være en gevinst ved at kombinere fysiske møder med videomøder i fremtiden.

 

CKV Odense arbejder videre med videokontakter til borgerne og hinanden. Videokontakten er kommet for at blive, og endnu flere erfaringsudvekslinger vil forbedre brugen af videokontakter og skabe endnu mere værdi for borgerne i fremtiden.


Senest opdateret den 09-06-2020
Skriv til Socialområdet