Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Sommer og sol

På CKV er vi godt i gang med indkald af borgere til huset og til hjemmebesøg.

Alle områder og fagspecialer er i gang – selvfølgelig er der begrænsninger - og enkelte områder er omlagt, f.eks. har talebørnene og deres forældre fået undervisning via videokonference, og her i maj måned er børnene blevet undervist i deres respektive børnehaver. Vi er godt på vej til normale forhold, og det svinder i bunken af sager med ventende borgere.

Den største ændring er, at der ikke kommer uvisiterede borgere ind i vores hus. Det er ikke alle, der er tilfredse med at bestille tid og blive afhentet ved døren, men de allerfleste tager det med et smil. Ja, og smilet kommer da også frem, når vi er iført masker og briller, når vi går tæt på - men vi beskytter altid borgeren, så derfor må I godt more jer lidt over vores udklædning.

Forhåbentlig ser det anderledes ud i vores næste nyhedsbrev i august – Ja, lige som vi var godt i gang, kom sommeren over os og dermed pausen i nyhedsbrevet. I ønskes alle en dejlig solrig sommer af CKV.
 


Senest opdateret den 09-06-2020
Skriv til Socialområdet