Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


CKV IKT - Fokus på ordblindhed

Er du ordblind, eller har du af andre årsager svært ved at læse, stave eller forstå tekster? Så kan du på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi få hjælp til at finde frem til netop de IT eller LST hjælpemidler, du har brug for.

Med IT – hjælpemidler menes hjælpemidler som fx apps eller programmer, som anvendes på smartphone, tablet eller computer. Andre bruger også begrebet LST for disse hjælpemidler, dvs. anvendelse af Læse og skrive teknologier. IT hjælpemidler eller LST rummer apps og programmer med mulighed for fx oplæsning, ordforslag, talegenkendelse og OCR (optisk genkendelse af tekst).

Måske har du svært ved at læse eller skrive e-mails, søge på Internettet eller læse om, hvad der sker i dit barns skole (på Aula)? Udover de nævnte eksempler kan der være hundredevis af andre steder, hvor bogstaver og ord volder problemer. Hjælpemidlerne kan gøre hverdagen nemmere i forhold til alle de opgaver, hvor du skal læse, stave, skrive eller forstå tekster.
Du kan kontakte CKV, på 9944 3400 for yderligere information, eller kontakte borgerservice i din hjemkommune, som kan henvise til CKV.

 

Du kan finde yderligere information om IKT- hjælpemidler og LST- teknologier på:
www.ordblindhed.dk
https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=11875&x_newstype=33


Senest opdateret den 11-08-2020
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring