Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


CKV Høre - Mundbind og tabte høreapparater

I disse tider kommer vi alle til at skulle anvende mundbind før eller siden. Har du høreapparater, er det vigtigt, at du er opmærksom, når du tager mundbindet af. Høreapparaterne kan risikere at sidde fast i mundbindet, og hvis man ikke bemærker det, kan apparaterne blive smidt ud sammen med mundbindet eller forsvinde på anden vis.
Har du høreapparat fra en privat forhandler, og du mister dit ene høreapparat efter brugen af mundbind, vil du ikke kunne få udbetalt et nyt tilskud. Dette skyldes, at høreapparatet, som det er beskrevet i Sundhedslovens §73, ikke ville være gået tabt ved brand, tyveri eller lignende.
Har du høreapparater fra en offentlig klinik, vil du muligvis kunne få udleveret et erstatningshøreapparat, men du kan ikke være sikker på, at dette apparat er magen til det tabte.  
 


Senest opdateret den 05-10-2020
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring