Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden

Center for Kommunikation og VelfærdsteknologipilAfdelingerpilCenter for Kommunikation og Velfærdsteknologi, OdensepilNyhederpilCenter for Kommunikation og Velfærdsteknologi har en logopæd på afdelingen Hjerne og Nervesygdomme på Kolding sygehus

Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi har en logopæd på afdelingen Hjerne og Nervesygdomme på Kolding sygehus

Logopædens opgave er at udrede både indlagte patienter med talevanskeligheder og de ambulante patienter, der kommer til udredning i Hjerne-Nerve ambulatoriet.

Logopæden er på sygehuset alle ugens hverdage, og indgår i det tværfaglige samarbejde med de øvrige ansatte for at udrede og sikre den helt rette, individuelle behandling af den enkelte borger. Den kan bestå i fortsat træning i sygehusregi, træning ambulant i kommunen eller opfølgning i eget hjem af DUA. DUA betyder ”Det Udekørende Apopleksiteam”, og består af en sygeplejerske, en ergoterapeut, en fysioterapeut og logopæden.

Vi vejleder også i alternativ kommunikation, herunder SCA (støttet kommunikation til voksne med afasi).

Ved behov løses der også logopædiske opgaver på sygehusets andre afdelinger. Det er mest intensiv- og hjerteafdelingen, der benytter sig af muligheden for logopædisk opfølgning, men logopæden indgår i tværfagligt samarbejde på tværs af alle afdelinger.


Senest opdateret den 11-08-2021
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring