Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


CKV har en række spændende kurser på programmet

Blandt de mange, spændende tilbud finder du bl.a.:
 

Kursus om sproglige vanskeligheder hos ældre:
Kurset omhandler kommunikation med ældre borgere med sproglige udfordringer. Det belyser, hvilke vanskeligheder man kan opleve, og hvordan man hjælper borgerne og letter kommunikationen. Kurset varer 3 timer, og er målrettet personale på pleje- og rehabiliteringscentre. Det kan afholdes både for- og eftermiddag på CKV eller ude på det aktuelle center.
 

Børneyoga:
Har du børn, som er fysisk urolige, har svært ved at koncentrere sig, svært ved være sammen med andre eller reagerer i konflikt? På kun 2 timer kan du få metoder, ideer og indsigt, der kan hjælpe barnet. Gennem børneyogaøvelserne lærer børnene at mærke deres krop, at kunne koncentrere sig og være i ro. De udvikler motorikken, får styrke, stabilitet og smidighed. De bliver samtidig mere opmærksomme på sig selv og på hinanden. Kurset udbydes til flere forskellige målgrupper. Kurset er endnu ikke registreret i kursuskataloget, men det kommer meget snart, så hold godt øje med plan2learn, så du ikke går glip af det.
 

iPad kursus:
iDun iPad materialet er kulminationen på den forskning og undervisning, der har fundet sted på CKV siden 2010. Materialet er i sig selv helt unikt, og ligeledes er måden, hvorpå det kan anvendes til undervisning af både borgere med udfordringer på synet, hukommelsen eller indlæringsevnen samt til borgere med begrænset kendskab til iPad eller anden informations- og kommunikations teknologi. Vi udbyder kurset til frivillige- og professionelle undervisere i iPad/iPhone. Kurset varer en hel dag og afholdes på CKV. 
 

Kursus i brug af apps til kommunikation (GoTalkNow og Predictable) for let øvede:
Nogle mennesker med kommunikationsvanskeligheder kan kommunikere selvstændigt via tekst, og andre via symboler. Det er meget vigtigt for omgivelserne at vide, hvilken kommunikationsform den enkelte kan anvende. Kurset er for let øvede fagpersoner (logopæder, undervisere på CSV, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger m.fl.), og afholdes allerede i december 2021 – så skynd dig at reservere en plads på holdet.
 

Synlig kommunikation til mennesker med kognitive- og kommunikative vanskeligheder:
Erfaringer viser, at det giver rigtig gode resultater at anvende synlig kommunikation, så som Tegn Til Tale, et naturligt kropssprog, visualiserings værktøjer mv., når vi indgår i kommunikation med mennesker, der har kognitive- eller kommunikative vanskeligheder. 
På dette kursus vil du lære at benytte Tegn til Tale Tegn (hverdagstegn), som kan anvendes i dagligdagen, og du vil blive introduceret til det gratis computerprogram, Picto Selector, så du selv kan udarbejde enkle kommunikationstavler. Kurset afholdes i foråret 2022, og varer en hel dag.


Vi glæder os til at se jer.


Senest opdateret den 15-09-2021
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring