Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


LEGO House inviterede blinde indskolingsbørn på besøg i oktober

De mange LEGO-hjælpere/guides stod klar til at give både børnene og deres synskonsulenter en helt unik rundvisning i de mange individuelle rum og udstillinger i det store hus. Der var sat rigelig tid af til, at børnene kunne prøve de mange aktiviteter, og til at de kunne røre ved de fantastiske modeller af fx dyr, landskaber og byer. Ved frokosten sad børnene sammen og talte om alle de fantastiske ting, de havde oplevet. Efter frokost var det tid til fri leg, og mange samlede sig i det kæmpestore DUPLO kar, hvor fantasien virkelig kunne få frit løb med de mange sjove klodser og muligheder for at bygge, lige hvad man havde lyst til. Det var en flok trætte børn og voksne, der kørte hjem den dag, men alle var enige om, at det ikke var sidste gang, man havde besøgt LEGO House.    

 

 


Senest opdateret den 09-11-2021
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring