Tinnitus, Meniére og lydfølsomhed
I CKV Høre arbejder vi ikke kun med almindeligt høretab men også med tinnitus, Ménières sygdom og lydfølsomhed.
Tinnitus
Tinnitus er betegnelsen for det fænomen, at man oplever en eller flere lyde, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Tinnitus har været kendt i hele menneskets historie, og forekommer ret ofte i befolkningen. Man mener, at ca. 16% af alle voksne har en eller anden form for lyd i ørerne. Lyden er helt individuel. Nogle opfatter den som en hylen eller susen, andre som summen, brummen eller lignende. Den kan variere både i styrke og tone.
Den egentlig årsag til tinnitus er endnu ikke kendt. Tinnitus kan opstå med aldersbetinget hørenedsættelse, støjskade, lidelser i det indre øre, problemer med blodtrykket eller en stofskiftesygdom. Tinnitus kan dog også opstå på grund af stress, angst eller andre psykiske problemer. Man kan godt have tinnitus uden at have nedsat hørelse.
Der findes ingen medicinsk eller operativ behandling, der får tinnitus til at gå væk.
I den første tid efter at tinnitus er opstået, vil man bemærke den mere i dagligdagen. Men efter en tilvænningsperiode på 1-1½ år vil de fleste have lært at leve med tinnitus, så den ikke forhindrer dem i at leve det liv, de har lyst til. For en lille gruppe vil der være brug for professionel hjælp fra ørelægen, høreklinikken, hørekonsulenten på kommunikationscenteret, eller evt. psykolog.
Hørerådgivningen tilbyder undervisning og samtaler med hørekonsulent og evt. henvisning til psykolog. Formålet er at hjælpe personen til at leve med tinnitus – også selvom tinnitus er generende.
Tilbuddet indeholder bl.a.:
- Orientering, rådgivning og vejledning om tinnitus og lydfølsomhed
- Strategier til at leve med tinnitus i dagligdagen
- Afprøvning af hjælpemidler, som fx apps og pudehøjttalere
Læs evt. vores flyer om tinnitus ved at klikke på denne linje
Menières sygdom (Morbus Menière)
Sygdommen Morbus Menière skyldes forandringer i det indre øres trykregulering. Lidelsen forårsager svimmelhed (anfald), hørenedsættelse og tinnitus. Svimmelhedsanfaldene er ofte meget voldsomme og ledsages i mange tilfælde af kvalme og opkastning.
Med tiden forsvinder svimmelhedsanfaldene, men tinnitus og hørenedsættelse er vedvarende. Der antages at være ca. 3000 personer med Morbus Menière i Danmark. Ørelægen kan nogle gange hjælpe med medicin, der kan mindske svimmelhedsanfaldene. Kombinationen af tinnitus, hørenedsættelse og svimmelhed kan medføre store begrænsninger i den ramte persons hverdag og arbejdsliv.
Hørerådgivningen tilbyder undervisning og rådgivning til personer med Morbus Menière og deres pårørende, med henblik på gennem viden, undervisning og kompenserende strategier eller hjælpemidler at mindske disse begrænsninger i hverdagen. Er personen erhvervsaktiv, kan der evt. i samarbejde med jobcentret gives et særligt erhvervsrettet tilbud.
Lydfølsomhed – hyperakusis
Nogle mennesker kan opleve, at lyde, som andre sagtens tåler, opleves som meget høje og generende.
Det kaldes lydfølsomhed eller hyperakusis (for meget hørelse). Den endelige diagnose stilles af en ørelæge eller på audiologisk afdeling på sygehuset.
Med lydfølsomhed/hyperakusis kan det være svært at være afslappet til stede i situationer, hvor der er generende lyd, for eksempel på arbejdspladsen, i trafikken, på restaurant og cafe eller i biograf og teater. Måske er man holdt op med at spille musik i radioen, og måske er man begyndt at se sig om efter ørepropper, der kan dæmpe lyden.
Ofte kommer lydfølsomheden snigende, uden at man kan sætte en særlig udløsende årsag på. Andre gange kan lydfølsomhed følge en periode med stress eller efter et slag mod hovedet, for eksempel som følge af hjernerystelse. Nogle oplever lydfølsomhed i forbindelse med enten tinnitus eller høretab, men det kan også optræde alene.
Hvad kan man gøre?
På CKV vil vi gerne tilbyde en samtale, hvor vi sammen kan finde en løsning, så man bliver bedre og bedre til at tåle almindelige hverdagslyde, så livet igen kan leves, uden de store begrænsninger. Der er også mulighed for at øge lyd-tolerancen med et lydterapi-apparat, der kan udleveres via høreklinikken. Eller bruge andre teknikker til at tåle lyden bedre, fx ved mindfulness-øvelser eller åndedrætsøvelser.
Hvad skal man helst ikke gøre
Det eneste, man ikke skal gøre, er at blive ved med ukritisk at skærme sig fra lydene ved at gå med ørepropper eller støjdæmpende hovedtelefoner i flere og flere dagligdags situationer. Det kan faktisk øge problemerne, idet ørerne (eller hjernens hørecenter) blot risikerer at blive mere lydfølsomme.
Hvad gør jeg, hvis jeg er lydfølsom?
Hvis du oplever, at du er lydfølsom i en grad, hvor det begrænser dit aktive liv og deltagen i samfundslivet, er du meget velkommen til at kontakte CKV for en samtale med en hørekonsulent.