Skip til primært indhold

Gaming for alle

Vi er klar igen! E-sport for alle 2022 på Musholm i Korsør.

Projektet e-sport for alle har udklækket nye gamere. De mødtes til event i marts i Odense for at spille CSGO, Minecraft og FIFA i HF’s lokaler. De var så spændte, at de knap kunne blive siddende i deres kørestole, fordi de skulle møde hinanden fysisk efter at have spillet på online hold de seneste otte måneder.

De medbragte kasser af grej, da de fleste har særlige joysticks, velcroplader, kontakter, bokse og keypads (ud over det alle andre gamere slæber med).

Vi i projektet er klar til at vise mange flere, at der findes særligt udstyr, så man kan komme i gang med at game, selvom det kan være svært at styre musklerne, man har nedsat muskelkraft eller skal bruge andre dele af kroppen end hænderne. Derfor er vi at finde på E-sport for alle 2022 den 30. april.

Hvis du har lyst til at vide mere, og måske være en dl af udviklingen af terapeutisk brug af e-sport i Danmark, har foreningen Paraesport Danmark stiftende generalforsamling den 27. april 2022. Foreningen kan være med til at øge mulighederne for e-sport og samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige Danmark. Kontakt os gerne på paraesportdanmark@gmail.com hvis du vil vide mere.

To drenge (den ene i kørestol) spiller e-sport på computere
APPFWU02V