Skip til primært indhold

Dreng med blindhed lærer punktskrift i en alder af fem år

Denne solstrålehistorie fra CKV omhandler en femårig dreng, der efter et undervisningsforløb på CKV lærer at skrive sit eget navn på Perkinsmaskine (punktskriftsmaskine).

D. 4. januar var det International Brailledag, men for børn og voksne punktskriftbrugere tilknyttet CKV, er det Brailledag hver dag året rundt. Louis Braille opfandt punktskrift tilbage i år 1825, og siden da har punktskrift været det mest effektive skriftlige kommunikationsmiddel for mennesker med blindhed. Punktskrift er et taktilt skriftsprog. Hvert bogstav repræsenteres ved en kombination af ophøjede punkter på papiret, og læses med fingrene. Punktskrift tilbyder mennesker med blindhed en komplet læse- og skrivekultur på lige vilkår med seende ‒ og dermed adgang til uddannelse, job, sociale medier og borger.dk.

Før-punkt

Når man som barn er født blind, vil man på sigt skulle stifte bekendtskab med og tillære sig punktskrift for at kunne begå sig i samfundet. Dog er det ikke nok at starte op med punktskrift i skolealderen. Børn der fødes med blindhed, eller mister synet meget tidligt, har brug for at møde bogstaverne ligesom seende børn og tilegne sig et fundament for at kunne tilegne sig punktskrift.

Ifølge dagtilbudsloven er det lovpligtigt at indrette dagtilbud ud fra en læringsindbydende tilgang med miljøer, der vækker motivation og inspiration til læring. Der skal være mulighed for, at børn tilegner sig en tidlig literacy. I børnehaven hænger alfabetet på vægge illustreret med abe, banan, citron, der synges bogstavsange osv.

Men hvad med børn med blindhed? Hvordan skal de tilegne sig den tidlige forståelse af bogstaver på lige fod med seende børn?

Faktaboks:

Literacy forstås som læsning, skrivning og sprog i forskellige modaliteter, der tilegnes, udvikles og anvendes af børn og unge i forskellige sammenhænge både i og uden for skolen (videnomlaesning.dk). Tidlig literacy kan defineres som ’byggesten’, og forudsætning for at børn på sigt kan opnå en god literacy. Tidlig literacy opnås ved, at børn selv opsøger skriftsprog ved at kigge i bøger og blade, ser bogstaver, tal, symboler og ord på skilte og bygninger.

Dagtilbudskulturen er afgørende for, hvordan pædagoger forstår og anvender de gode råd fra synskonsulenten om punktskrift og tidlig indsats. Her får du historien om, hvordan en femårig dreng med blindhed har fået interesse for punkskrift og brugen af Perkinsmaskine. Dette i kraft af drengens tidlige nysgerrighed på punktskrift kombineret med forældre og pædagoger, der samarbejder om barnets trivsel, leg og læring.

At ”se med hænderne”

Drengen er født blind, og er af sine forældre tidligt blevet præsenteret for bøger med punktskrift. Denne tidlige stimulering af drengens følesans, taktile opmærksomhed og finmotorik har medført, at drengen efterhånden lærer at ”se med hænderne” og forstå verden på andre måder end ud fra det visuelle.

Synskonsulent for småbørn ved CKV, Trine Adelgaard, har fulgt drengen og hans familie, siden drengen var bare sytten dage gammel. Trine Adelgaard har vejledt forældre og pædagoger i, hvordan de kan vække og støtte drengens nysgerrighed på skriftsprog og tidlige literacy.

Synskonsulentens høje faglighed

Vejledning og rådgivning før den egentlige undervisning i før-punkt kræver som synskonsulent indgående kendskab til barnets generelle udvikling. Når det drejer sig om et barn med blindhed, er viden om følgende temaer aktuelle fra barnets spæde start:

  • Rum-retningsforståelse
  • Finmotorisk udvikling
  • Taktil opmærksomhed
  • Begrebsforståelse
  • Kontinuerlig implementering af viden i hjem og børnehave i tæt samarbejde med forældre og tværfaglige fagpersoner

Både forældre og pædagoger viste fra start stor interesse, engagement og villighed til at inddrage punktskrift og taktile billeder i dagligdagens aktiviteter. Dette bl.a. ved at sætte dymotape med punktskrift rundt i hjemmet og på garderobepladsen i børnehaven. Dertil var dagstavlen i børnehaven også med punktskrift samt taktile konkreter, så drengen lærte at kende forskel på navne ud fra taktile forskelle. Ydermere fokuserede pædagogerne på at lave inkluderende aktiviteter for alle børn – seende som blinde, så børnene kunne lege sammen om og med de samme genstande.

Formålet var ikke, at drengen skulle kunne læse og forstå punkskrift. Formålet var til gengæld at udfordre følesansen og vække den tidlige literacy.

Skoleparat og inkluderet

Som knap femårig blev drengen tilbudt undervisning i brug af Perkinsmaskine på CKV. Trine Adelgaard underviste både på CKV og i hjemmet. Efterfølgende har drengen øvet sig flittigt på maskinen sammen med sine forældre. Han er blevet nysgerrig på denne nye verden, og har også hurtigt lært, hvordan han skriver sit eget navn i en alder af 4-5 år.

På lige fod med sine jævnaldrende seende kammerater kan drengen starte i forårs-SFO og skole 1. marts, takket været en tidlig indsats fra forældre og pædagoger i samarbejde med CKV.

LEGO Braille Bricks

Det sidste nye tiltag inden for punktskrift og opmærksomhed på tidlig literacy hos børn med blindhed er LEGO Braille Bricks. Braille Bricks er legoklodser med punktskrift og tilhørende bogstaver, der giver børn og forældre mulighed for at bygge, undersøge og lege samtidigt med, at bogstaver introduceres. På den måde får forældre til børn med blindhed eller nedsat syn samt deres pædagoger mulighed for at koble leg og læring. Drengen fra historien har brugt og bruger stadig Braille Bricks i hjemmet og i børnehaven.

Du kan læse mere om LEGO Braille Bricks ved at klikke på denne linje

Er du nysgerrig på punktskrift og før-punkt, kan du læse mere på Synscenter Refsnæs hjemmeside og i den første danske Punktskriftguide.

 

Lille dreng skriver på Perkinsmaskine
APPFWU02V