Skip til primært indhold

Hvordan styrker jeg mit pædagogiske arbejde og støtte til børn, som har svært ved at lære?

Legeteket v. CKV afholder temadag om medieret læring i daginstitution og indskolingen. Temadagen er for både almen- og specialområdet. Grundtanken bag den medierede læring er, at børns tænkning i høj grad udvikles ved, at vi som voksne stiller os mellem børnene og verden og støtter dem lige præcis tilstrækkeligt til, at de mentalt skal stå på tæer.

Du får kendskab til medieret læring og baggrunden herfor (Feuerstein), og du får metoder og en god del inspiration til, hvordan vi kan styrke børns tænkning og dermed deres faglige færdigheder.

Legeteket har indbudt Jens Wilbrandt, som er autoriseret psykolog, og specialiseret i spændingsfeltet mellem specialpædagogik, neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Jens Wilbrandt er en stærk kompetence, som vi er meget glade for at kunne tilbyde et kursus med.   

Temadagen afholdes tirsdag den 7. marts 2023 kl. 9.00 - 14.45 på CKV.

Temadagen er praksisorienteret, og vi vil fokusere på spil og aktiviteter, som kan træne børns generelle læringsparathed og kognition.

Gennem små øvelser vil du få egne erfaringer med, hvordan vi kan styrke tænkning og kognitive færdigheder, og dermed blive mere opmærksomme på, hvordan vi kan støtte vores elever/barnet.

Vi vil berøre nogle af de vidensmæssige faktorer, som ligger til grund for den medierede tilgang til læring, herunder zonen for nærmeste udvikling, forskellen på intelligens og kognitive funktioner, mindsæt-tilgange, neuroplasticitet og samspillet mellem kognitive, mere emotionelle og sociale faktorer.

Prisen er 1600 ex. moms inkl. morgenbrød, sandwich samt kaffe og the.

 

to drenge leger med klodser
APPFWU01V