Tilbage til livet efter hjernerystelse

Formålet med projektet var at udvikle og dokumentere effekten af et koordineret, tværfagligt rehabiliteringsforløb for personer med gener efter hjernerystelse. Projektet er baseret på viden om senfølger og best practice, og havde som ambition at bidrage med ny viden til et område, der er i hastig udvikling, og hvor der efterspørges viden.

I projektet deltog 17 personer med traumetidspunkt fra 3-10 år. Det betyder, at de har gået med følger efter et hovedslag i mindst 3 år, og at generne hæmmer deres aktivitet og deltagelse i hverdagen. Deltagerne blev fordelt over to gruppeforløb a 10 gange med 10 deltagere i hver (3 deltagere forlod forløbet før afslutningen).

I begge gruppeforløb fik deltagerne foretaget en neuropsykologisk undersøgelse ved start og slut, ligesom de fik foretaget en synsundersøgelse af en neurooptometrist. En livskvalitetsundersøgelse via spørgeskema blev foretaget ved undervisningens start og 2 år efter afslutningen af undervisningen.

Projektet ”Tilbage til Livet” har bidraget til en større forståelse for de hjernerystelses ramtes symptombillede og kompleksitet, og viser med al tydelighed, hvor invaliderende en hjernerystelse kan være, når senfølgerne bliver varige. Projektet har ligeledes bidraget med vigtig viden til, hvordan det tværfaglige team ved CKV kunne skabe en endnu mere struktureret faglig indsats for den enkelte borger, hvor indsatsen tilpasses den enkeltes symptomer og livsvilkår.

En af konklusionerne i projektet var, at mange hjernerystelses ramte ofte er overladt til sig selv i meget lange perioder, samt at der ikke er en struktureret indsats til hjælpe dem derhen, hvor der findes hjælp og støtte. Projektet omfatter ikke cost-benefit analyser, men de 17 cases afspejler, at det kan være dyrt både for den enkelte og set med samfundets briller. Ofte oplevede projektets medarbejdere, at mennesker, der kunne have været hjulpet med den rette tidlige indsats, havde forladt arbejdsmarkedet.

Projektet understreger, hvad andre aktører også påviser i disse år; nemlig at den rette indsats helst skal bestå af både tidlig opsporing, råd og vejledning, der udøves over et længere tidsrum.

Projektet viste tillige, at mennesker med alvorlige mén efter hovedslag har brug for et individuelt rehabiliteringsforløb. Det gruppebaserede forløb er ikke effektivt nok, blandt andet fordi den hjernerystelsesramte ikke har kræfter og overblik til at navigere i en bred og generel rådgivning. Ressourcerne er ikke til stede hos den enkelte, som et langt stykke ad vejen har brug for at blive ”taget i hånden” i eget tempo.

Hjernerystelsesteamet har derfor taget konsekvensen og tilrettelagt CKV´s ydelse, så den fremover er individuelt tilrettelagt. Det er tilbud, der skræddersys og hvor den hjernerystelsesramte i eget tempo arbejder sig frem mod et højere funktionsniveau og en bedre hverdag.

Projektet viste også, at mange med hjernerystelse meget sent finder vej til hjælpen. Dette indikerer, at der er et behov for at øge kendskabet til, hvad hjernerystelse er, og hvilke tilbud der findes. En fremtidig organisering af området kunne måske være udviklingen af en ”hjernerystelsespakke”, der ligesom ”kræftpakkerne” sikrer tidlig opsporing og en stærk organisering, som er kendt af de mennesker, der oplever at en af deres kære, en kollega eller bekendt bliver syg efter et slag i hovedet.

Tak til TrygFonden for at bidrage til arbejdet for mennesker ramt af senfølger efter hjernerystelse.

Hele rapporten kan læses på CKV´s hjemmeside ved at klikke på denne linje.

Læs om CKV´s tilbud til hjernerystelsesramte ved at klikke på denne linje.