Skip til primært indhold

Kursus om høreapparater til fagpersoner

CKV Hørerådgivningen for Unge og Voksne udbyder et spændende kursus for alle fagpersoner, der arbejder med personer med høreapparater.

Høreapparater i dag er små, tekniske vidundere, som for mange er helt afgørende for, om de kan deltage i dagligdagens aktiviteter med andre.

Sammenlignet med for få år siden, hvor høreapparaterne sad som ”beige bananer” bag øret, og nu, hvor de er mindre end nogensinde, har en masse spændende funktioner og kan styres med en smartphone, er der sket en masse tekniske landvindinger på området især i forhold til betjeningsmuligheder for brugeren.

Selvom man har arbejdet med personer med høreapparater i mange år, kan det derfor være svært at vide helt præcist, hvordan nutidens høreapparater fungerer, hvordan de vedligeholdes og hvad man kan gøre, hvis der fx er behov for mere lyd eller et andet lytte-program. Mange brugere har også brug for hjælp til opkobling af høreapparaterne til fx mobiltelefonen, og det kan være udfordrende lige at gennemskue, hvordan man hjælper dem med det.

CKV Hørerådgivningen for Unge og Voksne tilbyder nu et kursus, der tager fat om ovenstående spørgsmål, specielt rettet mod fagpersoner i vores samarbejdskommuner, der til dagligt arbejder med personer med høreapparater, og som synes, det kunne være nyttigt og spændende med et teknisk ”brush-up”.

Kurset afholdes på CKV, Heden 11, 5000 Odense C. tirsdag d. 29. oktober 2024 kl. 9-12.

Læs mere og/eller tilmeld dig kurset ved at klikke på denne linje.

Kvinde hjælper ældre herre med mobiltelefon
APPFWU02V