Verdens CI-dag d. 25. februar 2026
Verdens CI-dag fejres hvert år for at øge kendskabet til cochlear implant (CI) og den forskel, det gør for mennesker med høretab.
Verdens CI-dag markeres for at skabe opmærksomhed om cochlear implantater og fremhæve den teknologiske udvikling og de fremskridt, der har gjort det muligt for mennesker med svær hørenedsættelse at få adgang til lydens verden. CI-teknologien giver tusindvis af mennesker verden over muligheden for at høre, kommunikere og tage aktiv del i samfundet.
Hvad er cochlear implantat (CI)?
Et cochlear implantat (CI) er et avanceret, medicinsk implantat, der hjælper mennesker med svært høretab eller døvhed, som ikke kan afhjælpes tilstrækkeligt med almindelige høreapparater. CI fungerer ved at omgå de beskadigede eller manglende hårceller i cochlea (øresneglen) i det indre øre, som normalt overfører lydsignaler til hjernen.
Hvordan virker et cochlear implantat?
Et CI-system består af en ydre lydprocessor bag øret og et indre implantat, der opereres ind i cochlea.
Lyd fra omgivelserne opfanges af mikrofonen i lydprocessoren, som omdanner lyden til digitale signaler. Disse signaler ledes videre til det indre implantat, hvor de omdannes til elektriske impulser, som ledes gennem en elektrode i cochlea og stimulerer hørenerven. Hørenerven sender impulserne videre til hjernen, som tolker dem som lyd. Hjernen trænes over tid til at genkende og forstå lyd og tale, så hørelse med CI bliver mere tydelig og meningsfuld.
CKV og CI-undervisning:
|