Kursus for ledere - om nervesystemets betydning for børn
I vores kursusrække om reguleringen af nervesystemet indbyder Legeteket nu ledere, som har fokus på implementeringen.
Indre ro som forudsætning for læringsparathed - Forstå nervesystemets betydning bag børns urolige adfærd - Sådan vejleder og støtter du dit personale.
Workshoppen er for ledere, som ønsker at støtte og vejlede deres personale i implementeringen af viden og tiltag omkring nervesystemet, så det omsættes til en fuldt integreret del af dagtilbuddets eller skolens daglige praksis. Workshoppen er designet til at vejlede og støtte ledere, der ønsker at styrke arbejdet med læringsparathed i den pædagogiske praksis.
Workshoppen er af 6 timers varighed og afholdes d. 30 september 2025. kl. 9.00 til 15.00 på Mødested Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
Hvis du har personale, der enten har deltaget i et af kurserne om nervesystemets betydning for læringsparathed, er certificerede BevægelsesMENTORer eller har en anden faglighed og arbejder med nervesystemet, så vil workshoppen være relevant for dig.
Forstå nervesystemet bag urolige børns adfærd:
Mange børn og voksne har i dag et nervesystem ude af balance. Det betyder, at vores medfødte evne til at regulere vores nervesystem er trådt ud af kraft. Det påvirker alle aspekter i vores liv.
Workshoppen er både for dig, som har sparsom viden om nervesystemet i arbejdet med børn, og for dig som allerede er fagligt forankret. Workshoppen giver en tydelig introduktion til området, går specifikt i dybden og skaber overblik i forhold til, hvor du har mulighed for at starte med at implementere viden og tiltag omkring nervesystemet. Så har du personale, som har viden, der skal sættes i spil, er dette kursus relevant for dig.
Som leder vil du få redskaber til at implementere viden om nervesystemet i den pædagogiske praksis og understøtte, at den bliver en naturlig del af dagligdagen. Du bliver rustet til at støtte og vejlede dit personale i at omsætte viden til konkret handling. Vi vil have fokus på, hvordan du kan støtte dit personale i at anvende deres viden om nervesystemet i den pædagogiske ramme og sikre, at værktøjerne bliver aktivt brugt.
Desuden vil vi arbejde med, hvordan du kan være med til at skabe et fælles sprog omkring nervesystemet blandt dit personale. Et fælles sprog lægger grunden for fælles perspektiv, fokuspunkter og ideer til, hvordan man kommer i gang, vedligeholder og fortsat styrker tiltag i praksis.
På workshoppen får du:
- Baggrundsviden om nervesystemet
- Forståelse for, hvordan vi regulerer nervesystemet hos børn og voksne
- Fokus på, hvordan vi faciliteter sam- og selvregulering.
- Viden om, hvilke helt konkrete tiltag du kan støtte dit personale i at lave
- Viden om tiltag på makro niveau, der har fokus på rum og struktur i hverdagen
- Viden om tiltag på mikro niveau, hvor vi fokuserer på det kropslige, personlige, relationelle og det faglige
Vi stiller skarpt på det parasympatiske nervesystem og vagusnerven, som spiller en vigtig rolle i at hjælpe stressede børn, og vi belyser etableringen og betydningen af helt konkrete tiltag på mikro- og makroniveau. Vi arbejder med koblingen mellem adfærd og neurofysiologi, og med hvordan traumer påvirker nervesystemet
Dagen vil være en vekselvirkning mellem teori og praksis, cases og refleksioner, hvor du også vil få mulighed for at afprøve tiltag på egen krop.
Prisen er 2.800 ekskl. moms (inkl. sandwich, vand, kaffe og kage).
Underviseren er Charlotte Runge, fysioterapeut og Ba. Scient. i Idræt og Sundhed. Charlotte Runge er stifter af Motorikcenter.dk, hvor hun har mange års erfaring med at hjælpe børn og rådgive fagpersonale i at anvende kroppen som ressource i hverdagen. Charlotte er fagligt stærk og en meget inspirerende kapacitet.
Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her: Kursus for ledere
Legeteket v. CKV Legeteket tager udgangspunkt i de mange udfordringer og behov, som beskrives af fagprofessionelle og forældre. Herudfra skabes forløb, temadage og kurser, som er direkte målrettet de udfordringer, der beskrives. Legeteket afholder kurser, som højner fagligheden. I Legeteket kan du få råd og vejledning omkring lege, øvelser og aktiviteter samt om udviklingsorienterede materialer og produkter, som støtter op om feltet. |