Kurset blev så hurtigt udsolgt!
Kurset Indre ro som en forudsætning for læringsparathed gentages fredag d. 6. maj 2022 kl. 9.00 - 15.00 på CKV i Odense.
Gik du forgæves?
Legeteket tilbyder ekstra kursus i nervesystemets betydning for læringsparathed. Reserver allerede dagen nu, og hold øje med nyhedsbrevet. Vi åbner for tilmelding primo marts.
Her kan du læse mere om kurset:
Nervesystemet og sanseapparatet er forbundne og afhængige af hinanden. Hvis nervesystemet ikke er i balance, kan det være svært at arbejde med sanseapparatet. Oplever du at ”meget er forsøgt, men intet hjælper” eller har du blot brug for gedigen viden og nytænkning i arbejdet med børn, som har fysisk uro, eller har svært ved at være i sociale eller læringsmæssige sammenhænge? Så reserver den 6. maj!
Kurset fokuserer på koblingen mellem nervesystem og adfærd. Hvilke sammenhænge er der mellem hjerne, nervesystem og læringsparathed? Hvordan skabes ro i børns nervesystem, forud for læring?
Deltagerne får faktuel og anvendelig viden, ideer og perspektiver, der kan anvendes i praksis med det samme - hjemme, i institutionen eller på skolen.
Kurset er for forældre, plejeforældre, fagprofessionelle – alle som har, eller arbejder med, børn med særlige behov, uro, angst, stress, koncentrationsproblemer, søvnproblemer etc.
Underviser er Charlotte Runge, fysioterapeut og Ba. Scient. i Idræt og Sundhed. Charlotte er en fagligt stærk og inspirerende kapacitet. Hun har erfaring med at hjælpe sårbare børn, og rådgive fagfolk i at få øje på kroppen som ressource i hverdagen. Charlotte er stifter og ejer af Motorikcenter.dk.
Du kan læse mere om kursets indhold under første kursus ved at klikke på denne linje.
Legeteket afholder kurser som højner fagligheden. I Legeteket vil du kunne få råd og vejledning omkring øvelser, aktiviteter samt udviklingsorienterede materialer og produkter, som støtter op om feltet.