Dansk Stammekonference 2025
Fristen for tilmelding til CKV's Dansk Stammekonference 2025 nærmer sig allerede
Dansk Stammekonference 2025 afholdes torsdag d. 2. oktober 2025 kl. 9:30 - 17:05 i Auditoriet på Fredericiaskolen, Merkurvænget 2, 7000 Fredericia.
Konferencen sætter fokus på den nyeste viden om stammen og løbsk tale gennem faglige oplæg fra øverste internationale hylde. Den henvender sig til logopæder, der arbejder med børn, unge eller voksne i den pågældende målgruppe
Målgruppe: Logopæder og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker med stammen og/eller løbsk tale.
For tredje år i træk afholder CKV Dansk Stammekonference, der tilbyder den nyeste viden om stammen og løbsk tale. I år får vi besøg fra USA, Portugal og Norge.
Den norske forsker Hilda Sønsterud gæster os igen i år; denne gang for at fortælle os om metoden Multimodal Individual Stuttering Therapy (MIST). Metoden retter sig mod unge og voksne, der stammer. Hilda vil i oplægget dele både praksis- og forskningserfaring, der vedrører denne holistiske metode.
Vi får ligeledes besøg af den portugisiske audiologopæd Goncalo Leal, der vil fortælle om arbejdet med at tilrettelægge stammeintervention med udgangspunkt i dels individets behov og dels den foreliggende evidens. Han fortæller derudover om, hvorledes vi kan integrere ny teknologi og AI i arbejdet.
Slutteligt får vi virtuelt besøg af den tyske audiologopæd og PhD Susanne Cook, der vil fortælle om løbsk tale. Cooks oplæg er todelt. Den første del vedrører udviklingen af et materiale til lærere, der arbejder med elever med løbsk tale. I anden del af oplægget fortæller hun om to cases, der illustrerer, hvordan logopæder i praksis kan samarbejde effektivt med lærere for at støtte elever med løbsk tale.
Dagen inkluderer morgenbrød ved ankomst, frokost samt eftermiddagskaffe og –kage.
Det er muligt at tilkøbe en Sandwich To Go for kr. 60,00, som udleveres efter konferencen - vælges ved tilmelding.
Program:
09.30 – 10.00: Ankomst og kaffe m/ rundstykke
10.00 – 10.05: Velkomst v/ Bjarne Dammsbo, audiologopæd
10.05 – 12.30: Oplæg v/ Gonçalo Leal (på engelsk)
12.30 – 13.30: Frokost
13.30 – 15.50: Oplæg v/ Hilda Sønsterud
15.50 – 16.00: Kaffe og kage
16.00 – 17.00: v/ Susanne Cook
17.00 – 17.05: Tak for i dag v/ Bjarne Dammsbo
Skynd dig at melde dig til her. Vi glæder os til at se jer!