Skip til primært indhold

Udtalevanskeligheder hos voksne

Dysartri er problemer med udtale. Den opstår efter en skade i hjernen eller på nerverne. Dysartri kan opstå pludseligt, som følge af en blodprop, hjerneblødning eller efter et kranietraume. Dysartri kan også opstå over tid, typisk ved Parkinsons sygdom, sclerose eller en svulst i hjernen.

Dysartri er udtalevanskeligheder. Det betyder, at man har fået svært ved at tale tydeligt pga. lammelser i de organer og muskler, man bruger under tale.

Dysartri kan opstå pludseligt, som følge af en blodprop, en blødning i hjernen, et kranietraume eller mundhulecancer. Dysartri kan også opstå over tid pga. en progredierende neurologisk lidelse, eksempelvis Parkinsons sygdom, sclerose eller en tumor i hjernen.

Når vi taler, bruger vi mange muskler. Læber, tunge, svælg, ganesejl, næsehule, stemmelæber og vejrtrækning arbejder sammen. Personer med dysartri har således svært ved at aktivere og/eller kontrollere musklerne, hvorved bevægelserne kan blive langsommere, svagere og mere upræcise. Taleforståeligheden kan påvirkes i let, moderat eller svær grad.

Dysartri kan give følgende vanskeligheder:

  • Nedsat taletydelighed
  • Snøvlende tale
  • Nedsat stemmestyrke
  • Påvirket vejrtrækning
  • Nedsat eller for hurtigt taletempo
  • Hæs stemme
  • Ændret sprogmelodi
  • Ændret ansigtsmimik
  • Når man har dysartri, forværres udtalen ved udtrætning

Hos personer med dysartri kan udtalen være let at forstå for andre. Det er kun personen selv eller de nærmeste, der kan høre ændringer. Hos andre vil udtalen være svært påvirket og der kan være behov for at kommunikere på anden vis, f.eks. at skrive, bruge iPad, talemaskine m.m.

Dysartri er ikke sproglige vanskeligheder. Personer med dysartri har således ingen problemer med at forstå og ved godt, hvad de vil sige. Dog kan det forekomme, at man både har afasi og dysartri, afhængig af skadens placering.

Hvis du trykker på denne linje, kan du læse vores pjece om tilbud til borgere med dysartri.

APPFWU01V