Skip til primært indhold

Unge og uddannelse

CKV Høre har en ungekonsulent, der udreder og rådgiver unge hørehæmmede i forhold til uddannelse og erhverv.

CKV’s ungekonsulent yder rådgivning til hørehæmmede og døvblevne unge i forbindelse med overgang fra skole til ungdomsuddannelse/arbejdsmarkedet. Derudover kan der desuden gives konsulentbistand til unge, der er optaget på en ungdoms- eller videregående uddannelse, der tilbyder specialpædagogisk støtte (SPS). 

Konsulentens arbejdsopgaver omfatter:

  • Rådgivning til unge med høretab i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv
  • Udredning af behov for tekniske hjælpemidler, der kan være relevante i forbindelse med en uddannelse
  • Rådgivning om mulighed for anden relevant bistand i forbindelse med uddannelsesforløbet
  • Information i bred forstand om høretab og konsekvenserne heraf såvel til den hørehæmmede som til forældre (ved personer under 18 år), fagfolk (f.eks. SPS-vejledere), uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder o.a.

Konsulenten arbejder ud fra en helhedsvurdering af den unge hørehæmmedes situation og samarbejder bl.a. med psykolog, Audiologisk afdeling, PPR-kontorer, studievejledere og andre relevante aktører.

Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at henvende dig til CKV for en samtale.

Ved at klikke på denne linje kan du læse mere om emnet i vores folder "ung med høretab".

APPFWU02V