Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Børn der stammer

Ved stammen forstår man som regel, at talen er præget af gentagelser, blokeringer og forlængelser på ord eller dele af ord.

Men stammen er ikke kun et tale-handicap; det er også et kommunikationshandicap, forbundet med angst, fordomme og uvidenhed.

Tegning af et barns egen opfattelse af hvordan det er at stammeStammen udvikler sig i samspil med omgivelserne, og denne udvikling er betinget af, hvordan stammeren selv reagerer på sin stammen, men i høj grad også af hvordan omgivelserne reagerer på stammen og på den, der stammer.

Stammen begynder som regel meget tidligt i livet, ofte når barnet er 2-4 år. Hvis man som forældre er bekymret, fordi ens barn taler ikke-flydende, skal man ikke holde sig tilbage og se tiden an. Den nyeste forskning viser, at behandlingsresultatet er bedst, når der gribes ind så tidligt som muligt, efter at stammen er opstået.

Man skal henvende sig til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i kommunen i første omgang. Hvis der viser sig behov for det, er det kommunen, der henviser til CKV.

CKV tilbyder undervisning både til småbørn og deres forældre og til skolebørn.

Man kan læse mere om stammen og om CKV's undervisningstilbud her.

Yderligere information kan fås på www.stammen.dk


Senest opdateret den 25-07-2018
Skriv til Socialområdet