Skip til primært indhold

Boligindretning

Mobilitet rådgiver om indretning af bolig til børn og voksne med funktionsnedsættelse.

Mobilitet rådgiver om indretning af bolig til børn og voksne med funktionsnedsættelse. Formålet er at støtte dig og kommunen i at skabe overblik over det, du eller dit barn skal kunne foretage sig i boligen. Vi arbejder mod at sikre en indretning, som gør boligen bedre egnet med netop den funktionsnedsættelse du eller dit barn har. Du og kommunen kan have gavn af vores rådgivning hvis du fx:

  • er blevet kørestolsbruger, og har svært ved at komme rundt i din bolig
  • har fået brug for hjælp på badeværelset, og der er for lidt plads til dig og din hjælper
  • skal flytte til en anden bolig pga. en funktionsnedsættelse, og vil have rådgivning vedr. nødvendig plads i en ny bolig
  • har fået et handicap, som medfører, at du ikke kan komme ud og ind af din bolig

I forbindelse med vores rådgivning kan man anvende vores testbolig, hvor der bl.a. er flytbare vægge, toilet, håndvask og loftlifte. Der er også et lille vinkelkøkken med hæve/sænkbare borde og overskabe i testboligen. Her kan du og kommunen:

  • afprøve bade- og/eller soveværelse i 1:1-opstillinger
  • vurdere pladsforhold for dig og dine hjælpemidler
  • vurdere arbejdspladsforhold for din hjælper eller plejepersonale

Hvis du skal have rådgivning på CKV vedr. boligindretning, skal du henvises gennem kommunens hjælpemiddelsagsbehandler. Vi har åbent Hus den 1. torsdag i måneden kl. 12.30-15.00, hvor en terapeut træffes, og du har mulighed for at se testboligen.
 

APPFWU02V